Skip to content

Første synkronisering ​

Den første synkronisering kopierer alle data for de valgte datasæt. Varigheden afhænger af datamængde, databasekapacitet og netværksforbindelse.

PostgreSQL ​

Kopieringen starter umiddelbart efter, at CREATE SUBSCRIPTION er gennemført, fordi subscriptionen er oprettet med copy_data = true.

Følg subscriptionen i pg_stat_subscription, og kontrollér, at de forventede tabeller begynder at modtage data.

Microsoft SQL Server ​

PGSubscriber indlæser først alle tabeller, der er omfattet af abonnementet. Hvis programmet eller servicen stoppes under denne fase, kan processen fortsættes, men indlæsningen af den aktuelle tabel starter forfra.

Efter den indledende indlæsning behandles ændringer i transaktioner. PGSubscriber kan derefter stoppes og startes igen uden at genindlæse tabellerne.

Kontrollér resultatet ​

  1. Bekræft, at de forventede skemaer og tabeller findes.
  2. Kontrollér, at tabellerne modtager data.
  3. Kontrollér replikeringens status og eventuelle fejl.
  4. Kontrollér metadata og tidspunktet for seneste opdatering.

TIP

Planlæg først almindelig anvendelse, når den indledende kopiering er afsluttet og replikeringen følger Databox Master.

Læs derefter om data og views eller overvågning.